mandag den 6. august 2012

Gedenkstätte Bergen-Belsen

Lørdag forlod vi Frankfurt. Det er bestemt en by, der er værd at besøge. Og man kan fint tage på ture derfra også, som vi gjorde. Fx ligger Mainz kun 40 km fra Frankfurt. Så hvis man kører tidligt, kan man nå tilbage til Frankfurt og have eftermiddagen og aftenen der.

Vi kørte til Gedenkstätte Bergen-Belsen, en køretur på ca. 4 timer. Med pauser og lidt kø undervejs på motorvejen, var vi fremme efter 5 timer - ved godt 13-tiden. Det var i KZ-lejren Bergen-Belsen, Anne Frank døde i marts 1945 - en måned før KZ-lejren blev befriet af britiske tropper.




Vi spiste først lidt frokost, som vi havde købt i Frankfurts Kleinmarkthalle om fredagen. Inden vi gik ind i selve mindelunden, gik vi ind på museet, der ligger i forbindelse hermed. Det er gratis at besøge. Her så vi bl.a. en film, der viste, hvordan de tyske SS-soldater blev sat til at rydde op efter sig, ved at begrave mere end 10.000 døde i massegrave. De døde var ikke andet end skind og ben. Det var optagelser fra britiske soldater. Det knuger mit hjerte at se, hvor grufuldt det foregik.
Fra 1940-1943 fungerede Bergen-Belsen som en krigsfangelejr. I 1943 overtog SS lejren, og fra 1943-1945 fungerede Bergen-Belsen som KZ-lejr. I dag er der ikke nogle bygninger tilbage, da de blev brændt ned for at undgå spredningen af tyfus.

På en model af lejren kan man se, hvordan barakkerne har ligget: 



Lejrens grænse er idag markeret med et bredt græsbælte mellem træerne:




I mindelunden er der mange massegrave, hvor der ligger 800, 1000 eller 2500 døde.




Der er tre mindesteder, et jødisk, et polsk, og et mindesmærke, som den britiske regering beordrede:








Rundt omkring står der gravsten, med navne på nogle af de døde som ligger begravet i Bergen-Belsen. Personerne ligger ikke begravet, der hvor stenene står. De er sat til minde om de døde. Bl.a. en sten til minde om Anne Frank.



Midt igennem lejren gik hovedgaden. Den bliver holdt nede idag, mens græsset for lov at gro i midten, mens der vokser træer på begge sider. 


Her står jeg og studerer en plade i græsset, som fortæller om, hvilke barakker, der har ligget foran mig, og hvad de blev brugt til. 


Mange steder i mindelunden vokser der i dag lyng. En af de mange massegrave ses i baggrunden: 


Vi kørte videre til byen Celle, som ligger i nærheden af Bergen-Belsen, for at finde et hotel. På det tredje hotel vi spurgte, lykkedes det at få et værelse. I Celle har de en smuk Altstadt. Vi gik en tur i Allstadt, inden vi fandt et sted, hvor vi kunne spise.
Det var Celle, Christians 7.'s dronning Caroline Mathilde flyttede til, da hun blev landforvist fra Danmark i forbindelse med sagen mod Struensee. På byens slot har de sågar et "Caroline Mathilde rum". Vi besøger slottet, inden vi drager videre mod Danmark.

2 kommentarer:

  1. En smuk måde at fortælle om Bergen-Belsen. Vi har tit talt om at nu skulle vi besøge Bergen Belsen, men vi suser bare forbi på motorvejen. Nu må vi vist heller få planlagt et besøg derned.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Bergen-Belsen er bestemt et besøg værd. Det er en grusom historie, som stedet fortæller om. Og netop derfor er det vigtigt at besøge sådanne steder, så vi ikke glemmer. Et besøg i Bergen-Belsen minder om, hvor vigtigt, det er at kæmpe for frihed og at blive ved med det.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...